Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vild med Vilje

I vores Børnehus er vi Vild med Vilje. Vores legeplads er en have med vilde danske planter. Vi har mange planter da de er vigtige for for insekter, som igen er vigtige for fugle og andre dyr, der spiser dem. Her i Arnbjerg Børnehus, vil vi gerne uddanne små naturambassadører. Her vil vi gerne have mange kriblekrable dyr, bier og sommerfugle. Hver gang vi finder et nyt insekt, tager vi et billede og hænger det op med dato.  Så kan vi alle følge med i hvor mange sorter vi har og hvornår vi fandt dem. Vi finder træstubbe i skoven og tager med hjem. Vi hænger insektbo op, og køber blomsterblanding til bier og sommerfugle. Vi har stor variation i vores planter, så vi kan få mange gæster i form af dyr og insekter. Vi har også haft besøg af haren. Bag ved vores skur har vi en kvasbunke. Her samler vi grene, kviste og blade. Sammen med børnene er vi enige om at det er et godt gemmested for dyrene. I vores kvasbunke er der hulrum til at skjule sig i. Måske der bor et pindsvin der? Vi har også højbede. Børnene hjælper med at plante jordbær, rarbarber, græskar og krydderurter. Vi høster selv og i køkkenet hjælper Tina med at forberede det, vi har høstet. Vi har også græsland i stedet for græsplæne -dog ikke på fodboldbanen. Vores græs er ikke kortklippet men et græsland af forskellige smukke blomster og vilde planter. Selv vores parkeringsplads er grøn. Vi deltager også i grønne sammen i Viborg kommune. Hver dag nyder vi at have den "vilde natur" lige udenfor vores dør.