Solpolitik for Arnbjerg Børnehus
Solpolitikken i Arnbjerg skal sikre, at alle børn bliver beskyttet mod den skadelige
ultraviolette stråling fra solen. Det er bedst at kombinere forskellige typer af solbeskyttelse, når UVstrålingen midt på dagen er på sit højeste
I Danmark er kræft i huden den hyppigste kræftform. 1 ud af 12 danskere får kræft i huden i løbet af
deres liv, og tallet er stigende. Grunden er, at vi ikke beskytter os godt nok, når solen står højt på
himlen. Det er videnskabeligt bevist, at solskader som f.eks. solskoldninger i barndommen giver
øget risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. Den god solpolitik sikrer, at alle børn bliver
beskyttet mod solens skadelige ultraviolette stråling, når det er nødvendigt.
Vi vil følge vores solpolitik, når UV-indexet er på 3 og derover. Det er typisk mellem kl. 12 og 15
fra april til september, når der er få eller ingen skyer på himlen.
Flere veje til solbeskyttelse
Når det gælder solbeskyttelse, benytter vi:
1. Dagens UV-varsel
Dagens UV-varsel er kendt af alle institutionens ansatte.
2. Skygge
Vi vil sikre, at der på legepladsen er tilstrækkelig med parasoller og skygge.
Medarbejderne overvejer altid mulighed for skygge, når de planlægger ture og er udendørs
Hvis UV-indexet er meget højt - solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen
overskrider de 25 gr. holder vi, så vidt det er muligt børnene indendørs mellem 12 og 15.
3. Solhat og solbriller
Når børnene er ude, anbefaler vi, at de har en solhat på, med god stor skygge eller en
”beduinkasket”, som beskytter deres ansigt, hals, ører og nakke.
Det anbefales også at børnene beskytter øjnene med solbriller.
4. Tøj
Når børnene er udenfor, anbefales der at har vi fokus på, at alle børn bærer løst tøj, der dækker så meget af kroppen som muligt. F.eks. T-shirts med albuelange ærmer og krave, som dækker nakken eller en tynd og luftig langærmet skjorte, shorts og kjoler der går ned over knæene.
5. Solcreme
Børnene skal hjemmefra være smurt med vandfast solcreme, faktor 15 (se Kræftens
Bekæmpelse anbefalinger) når de kommer i børnehave
Vi smører, børnene igen over middag på solrige dage og hvor UV-indexet er 3 eller derover
Vi deler viden om solbeskyttelse og fortæller børnene om huden og om, hvordan de skal beskytte
sig mod solen.
Til nye børn informerer vi forældrene om vores Solpolitik og om vigtigheden af overstående.