Marte Meo – et vigtigt redskab i Arnbjerg Børnehus

I Arnbjerg Børnehus arbejder vi blandt andet ud fra den pædagogiske metode Marte Meo. Marte Meo blev udviklet af hollænderen Maria Artz tilbage i 1970’erne og siden 1994 har det været en kendt og anvendt metode i Danmark. Begrebet Marte Meo er latinsk, og betydningen er ”ved egen kraft”, og dette refererer til, at alle mennesker indeholder potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Når vores fokus er på potentialer og styrker kan uhensigtsmæssige samspilsformer ændres til mere hensigtsmæssige og udviklingsstyrkende former for samspil.

Marte Meo tager udgangspunkt i den enkeltes styrker og kompetencer. Vi har fokus på, hvad man gør godt og på at forstørre og videreudvikle dette. Metoden læner sig dermed rigtig fint op ad den anerkendende pædagogik og tilgang til mennesker, som er en helt grundlæggende værdi i Arnbjerg Børnehus’ praksis og hverdag.                                                    

Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på bestemte principper for den udviklingsstøttende kommunikation. Gennem videoanalyse gør Marte Meo metoden det muligt at styrke det enkelte barns ressourcer og arbejde hen mod et positivt udviklingsstøttende samspil. Vi kan vælge at lave et Marte Meo forløb med et barn. Dette kan eksempelvis være, hvis vi oplever han/hun har det svært, eller hvis vi ser en uhensigtsmæssig adfærd, som vi ønsker at hjælpe et barn med at ændre. Det kan også være, hvis vi ønsker at styrke vores relation med et barn, eller generelt hvis vi gerne vil styrke et barns udvikling på forskellige områder. Her er Marte Meo utroligt anvendeligt og relevant, idet det ser på barnets og den voksnes ressourcer og har fokus på at styrke disse og få de positive kompetencer til at fylde mere.

Marte Meo har ligeledes fokus på samspillet i almindelig dagligdags situationer og er derfor også en naturlig del af vores hverdag og vores kommunikation, hvor det er en understøttelse af vores pædagogiske praksis. Det er med til at styrke både børnenes trivsel, udvikling og læring, samt relationerne voksen/barn og barn/barn imellem.  

Et eksempel fra dagligdagen er, at vi er bevidste om at anvende positivt ladede sætninger. F.eks vil I høre sætningen ”Du må gerne…”, hvor vi anviser for barnet, hvad det gerne må frem for ”Du må ikke…”, som er begrænsende for barnet uden at anvise, hvad han eller hun så kan gøre i stedet for.

”Vi skal ikke sige ”ikke”… Hjernen er sådan indrettet, at når vi voksne anvender negationer (”Du må ikke …”, ”Lad være med at …”, ”Hold op med at …” osv.) så er det netop dét, der følger efter, barnet fokuserer på - og ikke på, hvad de skal eller bør gøre i stedet for. Børn er derfor dybt afhængige af, at vi voksne fortæller dem, hvad de gerne må fremfor hvad de ikke må. Vi kan sammenligne det med, hvis vi er ude og køre bil og så pludselig møder et stort STOP skilt uden anvisninger om, hvor vi så må køre hen. Så vil vi være på den. Vi har alle brug for de vejskilte, der peger hen imod de veje, vi gerne må begive os ned ad. Der er derfor, at passive anvisninger som ”Nej”, ”Stop”, ”Lad være”, ”Du må ikke” ikke hjælper barnet med at finde ud af, hvad han/hun så må gøre. ”Hvis nogen spurgte dig om vej, kunne du aldrig finde på at fortælle dem, hvilken vej de i hvert fald IKKE skulle gå”.

Det centrale i metoden er de fem Marte Meo-principper, som danner baggrund for analysen af videooptagelser, og som ligeledes er måden vi anvender Marte Meo i vores daglige kommunikation og praksis sammen med børnene.

De 5 Marte Meo-principper er:

1. At følge barnets initiativ

For at kunne følge barnets initiativ er det nødvendigt at have fokus på barnet. At følge initiativ er afgørende i det udviklingsstøttende samspil, da det er på den måde, barnet føler sig værdifuldt og set. Det er ligeledes på denne måde den voksne lærer barnet bedre at kende og lærer, hvor han eller hun er i sin udvikling.

Vi kan følge barnet på forskellige måder. Bl.a. ved at vente, ved at dele fælles opmærksomhed og ved at benævne barnets initiativ. Dette princip ”at følge barnets initiativ” er det allermest selvværdsfremmende princip, vi kan møde barnet med og det styrker bl.a. selvværd, selvtillid, sprog, selvregistrering og selvregulering.

Eks.: Barnet tager et initiativ og kører en legetøjsbil på biltæppet. En voksen sidder ved siden af barnet og viser interesse og nærvær overfor barnet ved at se på barnet og have et venlig, smilende ansigt. Den voksne følger nu barnets initiativ ved at benævne: ”Du kører lige med bilen på biltæppet. Jeg tror, du er glad for at lege med biler”. På denne måde styrkes barnets selvværd; han/hun føler sig set og værdifuldt (den voksne benævner i nuet og viser at han/hun kan lide at være sammen med mig). Samtidig bliver barnets sprog styrket, idet den voksne giver ord for omverden (bilen, biltæppet) og barnets handling (du kører med bilen). Ligeledes styrkes barnets selvregistrering, når vi voksne benævner i nuet og her, hvor den voksne siger, ”jeg tror, du er glad for at lege med biler”, mærker barnet efter indeni sig selv, at han/hun kan lide at lege med biler.”

2. Positivt bekræfte

Når vi følger barnets initiativer, og vi positivt bekræfter dem og barnet, opleves der typisk en positiv selvfølelse og mening. Barnet oplever sig set og oplever, det kan bidrage med noget værdifuldt. Dette Marte Meo princip er meget adfærdsregulerende; når et barn oplever, dets initiativer bliver positivt bekræftet, vil det ofte give barnet lyst til at gøre mere af det, der udløste den positive bekræftelse. Hermed vil barnet ligeledes blive styrket i sit selvværd og selvregistrering, samt empati og koncentration.

Eks.: ”På legepladsen leger flere børn i sandkassen. Et barn har ingen skovl og giver udtryk for dette. Et andet barn (William) ser det, og går hen og tilbyder barnet sin skovl. Den voksne benævner Williams initiativ og positivt bekræfter dette ved at sige: ”Du giver lige Peter din skovl. Du er bare en rigtig god ven”.

På denne måde bliver William både bevidst om egen handling, og bliver positivt bekræftet i at være en god ven. Samtidig får Peter positive øjne på William, idet han får ord for, at han er en god ven.

3. Tur-tagning

Tur-tagning er benævnelsen for at vi skiftes til at være den givende og den modtagende. Dette er det grundlæggende for at udvikle sproget til samtaler, og en positiv måde at have kontakt med hinanden på. Når initiativer følges og positivt bekræftes, vil det ofte opstå en naturlig tur-tagning i samspillet. Tur-tagning kan anvendes både i grupper, hvor den voksne har ansvaret for at skabe positiv ledelse og hermed sikre, at alle får muligheden for at blive hørt og inddraget i fællesskabet. Dette er med til at skabe samhørighed i gruppen. Et eksempel på dette kunne være ved en samling i børnehaven:

”Flere af børnene vil gerne fortælle noget for de andre. Den voksne skaber struktur ved at sige, at de, der gerne vil fortælle noget, kan række hånden op og så bliver de spurgt, når det er deres tur. Børnene bliver så spurgt efter tur, og samtidig benævner de voksne, at det er rart, de lytter på hinanden og er stille, når en fortæller.

Tur-tagning kan ligeledes være omkring et emne eller en handling, hvor der er to eller flere, der skiftes til at ”tage ture”. Den voksne kan understøtte dette ved at sætte ord på børnenes handling: ”Så er det Mies tur, og så er det Jacobs tur”.

Dette princip er med til at styrke barnets sociale kompetencer, idet de bliver opmærksomme på hinanden og deler med hinanden. Det er ligeledes fremmende for sprogudviklingen og selvværdet; ”Jeg har værdi og betydning for andre og i fællesskabet”

4. Benævne egne initiativer

Ved at den voksne benævner egne initiativer - sætter ord på os selv, vores handlinger og hensigter - gør vi os forudsigelige og tydelige for børnene og vores omgivelser. Dermed er vi med til at skabe tryghed og ro for børnene. At sætte ord på såvel egne som børnenes handlinger er utroligt fremmende for sprogudviklingen hos barnet.

Eks.: I vuggestuen er et af børnene (Kristian) tørstig og viser, at han gerne vil have noget mælk. Den voksne viser, hun har set hans initiativ og følger dette (”Du vil gerne have mælk. Du er tørstig”). Hun tager mælken og hælder op i hans kop, mens hun samtidig benævner eget initiativ ved at sige ”Jeg hælder mælk op til dig i din kop”

På denne måde føler Kristian sig forstået og den voksne skaber forudsigelighed og ro ved at sætte ord på egen handling. Kristian får samtidig ord for det, der sker.

5. Positiv ledelse

Positiv ledelse er aktuelt i de strukturerede samspilssituationer, hvor den voksne har en dagsorden for, hvad der skal ske - i ”skal-situationer” som f.eks. påklædning, spisesituationer, samlinger, puslesituationer osv. Positiv ledelse indeholder forskellige elementer såsom:

• En tydelig start og slut (Start: ”Nu skal vi i garderoben og have regntøjet på ”. Slut: ”Godt klaret, nu har du taget dit tøj på og er klar til at komme ud”
• Positiv stemning (Det er altid den voksnes ansvar at skabe en god stemning i samspillet. Dette gør vi f.eks. ved at have et smilende ansigt og positiv mimik, en venlig stemme og opmuntrende signaler)
• Skabe struktur (Nu skal vi ud og have overtøj på og så skal vi afsted på tur”)
• Matche barnets udviklingsniveau. (Vi er bevidste om at stille krav, som er alderssvarende og som ligger indenfor barnets nærmeste udviklingszone)
• Anvende de øvrige principper; følger, benævner samt positiv bekræfter barnets initiativer samt tur-tagning. På denne måde skifter vi mellem kontakt og opgave.

Marte Meo metoden er et redskab til at få øje på:

• Hvad barnet/den voksne allerede mestrer, og hvad han/hun har brug for hjælp til
• Hvad den voksne gør, som er udviklingsstøttende for barnet
• Hvad den voksne har brug for at gøre mere af, eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe barnet videre i sin udvikling.

I Arnbjerg Børnehus anvender vi Marte Meo som en pædagogisk metode til at styrke det gode samspil og de gode relationer mellem barn/voksne og barn/barn. Vi tror på, at alle skal være en del af fællesskabet og at de gode, tætte relationer mellem mennesker fremmer psykisk sundhed, skaber glæde og tryghed - alle elementer, som er afgørende for, at vi trives.

I Arnbjerg Børnehus arbejder vi med Marte Meo på forskellige måder:

• Vi har i vores børnehus to Marte Meo terapeuter, som er Bente og Mette. 

• I vores hverdag er vi bevidste om, at vi anvender Marte Meo metodens principper i måden vi taler på og måden hvorpå vi er sammen med børnene.
• Vi vil optage hverdagssituationer, hvor vi ønsker at få øjne på vores egen praksis eller på et barns adfærd i specifikke situationer med henblik på at skabe positiv udvikling hos såvel barn som voksen. Disse optagelser kan personalet i teamet eksempelvis se og drøfte på stuemøder og personalemøder
• Vi vil ved behov køre særlige Marte Meo forløb med enkelte børn, hvis vi oplever et barn f.eks., har det svært på et specifikt område eller ikke trives, og vi kan styrke barnet og vi kan skærpe vores egen praksis, så vi bliver mere udviklingsstøttende overfor det barn. Det vi ofte oplever hos et barn, der er med i et forløb, er at relationen mellem barnet og den voksne, der afvikler forløbet styrkes, barnet bliver styrket i sit selvværd og selvtillid, samt i sin generelle trivsel. I forældre vi være bekendt med, hvis jeres barn er en del af et sådant forløb, og I vil blive inddraget og orienteret omkring dette.